Ordet feminisme er dannet af det latinske femina, som betyder kvinde. Derfor blev det oprindeligt brugt på en mere entydig facon i et samfund med markant forskel på mænd og kvinder. Vores samfund har dog efterhånden udviklet sig væk fra det traditionelle samfunds faste kønsroller og hen imod senmodernitetens ideal om ligestilling.
I takt med denne samfundsudvikling, er begrebet feminisme altså ligeledes blevet forældet og er i høj grad modstridende med de mærkesager, som nutidens ’feminister’ kæmper så indædt for.
En del af disse feminister prædiker ligestilling og fælles vilkår uafhængigt af køn, seksuel orientering og race. Denne definition af feminisme kommer bl.a. til udtryk hos den liberale debattør og feminist Rasmus Brygger: ”Det er en kamp for alle – uanset om de er mænd eller kvinder [..]”, udtalte han her.
Men at bruge ”feminisme” om denne overbevisning hæmmer i virkeligheden deres stræben og sender forkerte signaler om deres hensigter. Ved at bruge en betegnelse, som øjensynligt favoriserer det kvindelige køn, kan udefrakommende fristes til at tro, at bevægelsen udelukkende kæmper for kvinders rettigheder. Feministbevægelsen bør derfor reevaluere begrebet og overveje at kalde sig noget mere passende, såsom ”ligestillingsaktivister”.
Dog har andre af nutidens feminister en anden opfattelse af, hvad ligestilling indebærer. Det kommer bl.a. til udtryk i artiklen ”Syv forslag der vil skabe mere ligestilling i den offentlige sektor”. Her opstiller tre kvinder nogle forslag, der vil forbedre forholdet mellem mænd og kvinder i bestyrelser og lederstillinger i den offentlige sektor.
Et af forslagene lyder på, at der skal indføres kvoter for den kvindelige repræsentation i bestyrelser. Derudover mener forfatterne, at der bør indføres en regel om, at kvindelige kandidater til høje stillinger skal prioriteres frem for mandlige kandidater. Endnu et forslag lyder på, at der skal indføres ledelsesprogrammer for upcoming talenter, vel og mærke udelukkende såfremt dette talent er en kvinde. Det er altså tydeligt, at disse kvinder favoriserer det kvindelige køn i deres forslag.
Tilgangen kan såmænd være korrekt, hvis de kalder sig selv for feminister. For en feminist kæmper for flere rettigheder til kvinder, hvis man tager hensyn til ordets oprindelige definition og ovenstående eksempel. Men at trække begrebet ligestilling nedover dette budskab er til dels en forvrængning af ligestillingsbegrebet. For selvfølgelig skal kønnene have lige vilkår på arbejdsmarkedet, men disse lige vilkår opnås ikke ved at indføre særregler for det ene køn. Det skaber blot endnu en skrævvridning på arbejdsmarkedet. For er det ligestilling at indføre lovgivninger og reglementer, der kun gælder for det ene køn? NEJ.
Efter mit hoved bør der i stedet gøres brug af metoder, hvor vurderingen sker på baggrund af kompetencer snarere end køn. Ligestillingen skal ikke fremtvinges af lovgivninger og tvungne kvoter, men i stedet på baggrund af frivillighed. Lovgivningen på dette område bør derfor begrænses til forbud mod diskrimination og lønforskelle baseret på køn, og helt holdes fra øremærkning og kvoter.
Jeg synes, det er langt vigtigere at fokusere på at lette tilværelsen for LGBT-personer, f.eks. ved at gøre kønsskifte mere tilgængeligt. Det kan bl.a. gøres ved at reducere kravene om hormonel behandling og årelange samtaleforløb inden en kønsskifteoperation kan foretages. Desuden ville ophævelsen af Sexologisk Kliniks monopol på området gøre det mere konkurrencedygtigt, for dermed at sænke gennemsnitspriserne for en operation.
Et andet område, som der efter min mening bør sættes fokus på, er hadforbrydelser. Politiet og det øvrige retsvæsen bør modtage mere undervisning i håndteringen af hadforbrydelser. Hadforbrydelser kunne yderligere bekæmpes ved at give offeret retten til at afgøre, hvorvidt der var tale om en hadforbrydelse. Derved bliver hadforbrydelser også bekæmpet som hadforbrydelse og straffen udmåles derefter.
Er man som Rasmus Brygger og jeg imod tidligere nævnte forslag, som favoriserer et bestemt køn, race eller seksualitet, bør man efter mit hoved ikke kalde sig for feminist. Der bør i stedet indføres et nyt begreb, som fanger denne gruppe af ligestillingsforkæmpere, der ikke udelukkende kæmper for kvinders rettigheder, men som også tager hensyn til de områder af tilværelsen, hvor mænd kæmper for ligestilling. For denne gruppe er ’feminist’ ikke den mest fyldestgørende betegnelse, men et forældet begreb. Det er ikke blot ukorrekt, men i modstrid med principperne bag. Feminister bør udelukkende betragtes som en betegnelse for kvindeforkæmpere, hvis fokus er indsnævret til kvinders rettigheder.
Nu har de danske ligestillingsforkæmpere efterhånden opnået en samfundstilstand, hvor kønnene er mere ligestillede end nogensinde før. Dog er kampen ikke slut, den er blot forandret. Kampen for lige rettigheder omfatter ikke længere blot kvinder, men også mennesker, hvis rettigheder er kompromitterede grundet seksualitet, tro og race.
photo credit: via photopin (license)
F-frekvensen er et forum med plads til alle – uanset holdning, politisk overbevisning, etnicitet, alder, uddannelse og køn. Det er ikke et krav, at blogindlæg på denne platform skal afspejle Dansk Kvindesamfunds holdninger. Blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
